Fingerbøl (Digitalis purpurea)

Type: toårig, selvsående
Blomstring:
fra juni til juli
Farver: hvid, gul, rosa, pink, lilla m.fl.
Højde: typisk 70-150 cm.
Bredde: typisk 50 cm.
Placering: fuld sol, fugtig og veldrænet jord
Egenskaber: nogenlunde velegnet som snitblomst

 

Mine bedste tips

Jeg har mange positive ting, at sige om fingerbøl, men først kommer der lige en advarsel: fingerbøl er giftige. Planten indeholder giftige stoffer, der ved indtagelse kan påvirke nervesystemet og hjertefunktionen – og ja, kan være dødelig. Så den skal ikke stå i nærheden af små pilfingre, der putter alting i munden.

Fingerbøl er utroligt smukke, og én af de ting jeg elsker ved dem, er, at de er selvsående. Så når man først har dem i haven, kan man glæde sig over dem år efter år. Og til tider kommer der endda automatisk nye farvevarianter til henover årene.

Hvis du allerede har fingerbøl ét sted i haven, men også gerne vil have fingerbøl et andet sted, så har jeg et supernemt tip til dig: klip de afblomstrede stængler af en fingerbøl og læg dem i dét bed, hvor du gerne vil have nye fingerbøl. Så sørger moder natur for resten. Det kan næsten ikke bliver nemmere.

Fingerbøl er meget hårdføre og passer generelt sig selv, men de lange, tunge planter kan dog kræve lidt støtte, hvis de begynder, at hælde for meget. På grund af højden egner fingerbøl sig ofte bedst som ‘baggrund’, hvis de skal stå sammen med andre blomster.

Fra mit hjem til dit, Heidi Rahbek.

<<< Tilbage til planteleksikon

 

 

Året rundt med Housewife.dk

Må jeg sende tips, inspiration eller gratis gaver til dig hver fredag, som gør det nemmere for dig, at holde styr på årets gang i hus, have og familieliv?